Allerede omkr. 1789 var der anlagt et bryggeri i Hjørring, ved Hjørring Vejrmølle (Christiansminde), af Prokurator J. L. Østrup, men det brændte i 1791. Det ældste større bryggeri, som man kender til i Vendsyssel, er Hjørring Ølbryggeri, som er grundlagt i 1852. Men allerede i 1850, har der været et bryggeri i Frederikshavn, idet folketællingen i byen samme år, under fabrik- og industritabeller nævner 33 professioner, deriblandt ølbryggerfaget. Ved folketællingen i 1850 i Frederikshavn, er en Laurids Høgsted nævnt som brygger, om bryggeriet vides intet.

I 1900 var der i Vendsyssel 22 bryggerier, af dem var det kun Bayersk- og Hvidtølsbryggeriet "Nørresundby", samt Bryggeriet Vendia i Hjørring, som bryggede bayerskøl.

Rundt om i Vendsyssel, har der været bryggerier i mere end 20 byer, kun de færreste, har vel i dag hørt om bryggerier, som f.eks., Bryggeriet Nr. Bindslev, Sindal Bryggeri  og Dybvad Bryggeri, fælles for disse bryggerier, samt langt de fleste andre bryggerier var, at de kun bryggede overgæret øl, såsom hvidtøl.

Det er efterhånden nogle år siden, at landsdelens sidste bryggeri lukkede. Det var Ceres i Hjørring, som lukkede i 1989, da Ceres Bryggerierne valgte at samle produktionen i Århus.